Den 1. søster:
For mange år siden sagde jeg Ja, jeg sagde ja til at følge det flow, der kommer til mig, flyder gennem mig og mine hænder i skabelse med den energi, der kalder.
Et lærred, som jeg på et tidspunkt havde arbejdet på, kaldte nu på fortsættelse af historien. Jeg fulgte kaldet, og den smukkeste spirit dukkede op på lærredet.
Den første dag efter jeg havde malet med hende, fik jeg hele tiden ordene, Seven Sisters. Gik i seng med ordene, som hele tiden kaldte. Da jeg vågnede om morgenen næste dag, kom Plejaderne ind, og de syv søstre her.
Jeg fortsatte min tid med hende, og det var så fantastisk at være i hendes nærværende omsorg og medfølelse, for det var medfølelse, en medfølelse så ren og klar, at jeg kunne overgive mig til den.
Hun er født i lyset af de syv søstre fra Plejaderne. En free spirit født deraf udfra eget ønske.
Hun gav mig også ordene "compassion, Passion, Free".
I min tid med hende faldt der en masse slør, og en ny sandhed åbenbarede sig, min sandhed, nænsomt og kærligt var/er hun hele tiden til stede.
At lade slør falde, have tillid til at klæde dem af, og igen nøgen begynde at føle sig selv oprindeligt.
At følge sit flow, at være vejen tro, at vide, at du er fantastisk, præcis som du er.
Hendes Spirit har været med i æoner af tid. Hun ved, og er med til at løfte frigørelse af det feminine, frigørelse med så megen omsorg og kærlighed, at du trygt kan læne dig ind i hendes omfavnelse. Dit hjerte er din port, din vej, hun er med om du ønsker det. Be blessed dear one.
Nøgleordene for den 1. søster er:
Compassion, Passion, Free
Den 2. søster:
Efter at have malet med den første "One of Seven Sisters", kaldte den anden søster hurtigt på mig, og igen følger jeg hendes kald, hendes energi, og manifesterer med hende. Hun er vidunderlig. For mig fungerer det sådan, at feks. med hende, den anden søster, når jeg kaldes, og følger kaldet, da favnes jeg i og overstrømmes af hendes energi, det er en næsten ubeskrivelig oplevelse. Det er intenst og fantastisk, magisk og så healende.
Og med og i den energi, som er hende, maler jeg, og ender med et fysisk udtryk herfor.
Jeg bliver altid totalt forelsket i processen, og i det fysiske udtryk, som toner mere og mere frem ved hendes hjælp.
Således belv jeg også igen her forelsket, mit hjerte dansende, som bliver det forløst, og erindrer igen. Noget jeg totalt havde glemt. Jeg husker ikke min barndom ret meget, og der er kun enkelte ting, som endnu hænger ved.
Hun kaldte, hun kom og i hendes energi, og med hendes omsorg, så huskede jeg pludselig, hvem jeg var.
Erindringer om uskyldighed, smukhed, finhed, nysgerrighed, naivitet, og den fineste blide sarthed og renhed kom tilbage til mig.
Jeg kom tilbage til mig. Elsker dette maleri, og elsker at hun kom, og at jeg tog imod hendes impuls om erindring, om at genfinde, og derved opleve stor healing.
Nøgleordene for den 2. søster er:
Innocence, Softness, Healing
Den 3. søster:
Kaldet fra søstrene var så stærkt og klart, og bagved kaldet lå ordene, nu er rette tid, tiden er nu, og måske derfor at der i denne proces med dem, har været så meget fart på!
Og der er var virkelig også fart på den 3. søster!!!! Min gud en "elektrisk" energi. Og så meget kraft og styrke, og samtidig klarhed og renhed.
Hun er magisk.
Og jeg elsker den magi hun står med og i, samtidig med denne feminine styrke, og den visdom som hun også bærer, og er udtryk for!
At stå i hendes energi, kan jeg mest beskrive som, at jeg følte jeg blev elektrisk, og at i denne elektriske energi, som "tændte" mit system, min erindring, mit mod, min egen styrke, da var det ligesom at den bagvedliggende latente feminine kraft og oprindelighed, igen blev tændt i mig.
Således støtter hun også i vækkelse af den hellige ild, den ild, som lever i dig, i mig, den ild, som er udødelig, og et billede på kraft og styrke, født i renhed og klarhed og visdom, en ild som aldrig kan slukkes, men den kan glemmes. Og den kan gemmes.
Hun er billedet på at alt er muligt!
Din kraft og styrke er uendelig. Din magi fantastisk, og brugt i renhed med visdom, da vil mirakler ske.
Og du kan bære det, du er stor nok til at bære det, til at være den, og nu er rette tid.
Der kom det igen, nu er rette tid.
Det var vildt opløftende og livgivende at male med hende. Jeg blev tændt, jeg blev så meget vågen, jeg blev modig, og bagefter blev det nemmere for mig, at drage omsorg for mine behov, og sige ja når det for mig var godt, og sige nej til det som ikke ville være godt for mig.
Hendes energi er ikke rolig ;) Men at læne sig ind i den er fantastisk, og det giver et enormt boost! Og en mulighed for igen at føle din egen saft og kraft uden filter
Nøgleordene for den 3. søster er:
Power, Magic, Wisdom
Den 4. søster:
Så vild en rejse at være på, at sige ja til, ved at følge kaldet fra disse søstre. En indre stærk og stor proces er det for mig, at male på denne måde.
Den 4. søster kom næsten med det samme til stede, efter færdiggørelsen af den 3. søster.
På det tidspunkt gik jeg med en brækket arm i gips, og der var mange ting, jeg ikke kunne, men male det kunne jeg, og det vidste hun godt ;)
Hun var så blid og omsorgsfuld i hendes favnelse af mig, og det var så forløsende at male med hende, og samtidig morsomt, hver gang, jeg troede, der var noget, jeg ikke kunne, viste hun mig med humor, hvor mine "begrænsninger" boede, og hvordan de faktisk slet ikke var mine, men nogle jeg på et tidspunkt havde taget til mig
Skønt når man i glæde kan slippe, og se, at wow dem behøver jeg ikke lade bo i mig.
Og sådan er det at være med hende, det er en forløsende frigørelse i dyb omsorg. En frigørelse, som derved giver plads til at det, som har været gemt bagved sorg, smerte, chock og meget andet, det kan igen komme frem.
Det kan føles lidt som en genfødsel, en fantastisk lettende og forfriskende følelse. En tilstand som fik mit hjerte til at danse, og jeg kunne næsten ikke fjerne det lykkelige smil fra mit ansigt i lang tid.
Nøgleordene for den 4. søster er:
Releasing, Rebirth, New
Den 5. søster:
Hurtigt blev jeg kaldt af den 5. søster. Hun taler med drager. Hun flyver med drager. Sammen med dragerne vækker hun magien i dig, i mig. Og vækker det bånd du i tidernes morgen knyttede til dem, om du ønsker det. Sammen med dragerne tilbyder hun den største beskyttelse, det smukkeste rum, hvori du kan folde din indre gudinde ud, om du ønsker det. Sammen med dragerne tilbyder hun at vække din indre visdom i dig, som viser, hvordan du i balance, som gudinde kan gå på jord, om du ønsker det.
Hun er "Rå", hun er vild. Hun er autentisk. Hun ved. Hun ser. Hun er!
Hun kender hemmeligheder og visdom fra alle verdener, og er med dem, hun ved hvordan du kan trække på din egen guddommelige visdom, og kalde den til dig, i det der er din virkelighed ligenu.
Hun kender ikke til kompromisser! Hun er den hun er, og kalder dig til at være den du er.
Jeg elsker denne søster, jeg elsker alle søstrene, men hende her står mit hjerte så nær. Og taler i den grad til min indre frihedstrang.
Hun er eventyret, magien, gudinden, hun er.
Og netop sådan sammen med dragerne, elverne, alferne og og og inviterer hun dig ind i det hellige rum, som er totalt sacred og trygt, så du kan læne dig sorgløst og frit, og lade den vækkelse finde sted i dit eget sacred space, du kan blive der så længe du ønsker, og gøre det når du har brug for det, for igen at huske, det du ved ;) og bagefter rejse dig fyldt med energi, magi, frihed, autentisk, som den amazing goddess du er, og som sådan gå videre af din vej på jord.
Nøgleordene for den 5. søster er:
Autentic, Wild, Goddess
Den 6. søster:
Efter at have startet på den 6. søster, fik jeg gips af, og så satte jeg hende på pause, for jeg måtte jo lige se om jeg igen kunne arbejde i glasset. Jeg kunne. Og fik startet ovn, og så blev alt sat på pause!!! Altså ovnen "ville" slet ikke. Det er en historie i sig selv, men det var som om, alt blev sat på pause, indtil jeg fattede det, og skyndte mig igen at høre efter og fortsætte med denne vidunderlige søster!!!!
The Seven Sisters er så vigtige!!! Igen var jeg bare blæst væk af denne vidunderlige nærhed med hende. Så intenst! Og også så fredfyldt og smukt. En indre rejse. Transformeret. Reborn. Som at finde, have fundet sig selv. Kernen/essensen. Og først da kunne stå fuldstændig i oprindelighed, connected, og da blive frugtbar, da kunne bære de indre skatte, starseeds, som blot har ventet, på at blive født og delt med verden.
One with nature, one with hearts, One heart. Jeg elsker hende. Elsker essensen af hende, som inviterer til at stå ved sig selv fuldstændig. Med alt du og jeg er. At drage omsorg for sig selv med kærlighed og nænsomhed. All is perfect. Og at leve langsomt!!!! At huske pauser!!! At trække vejret ind i alt du/jeg gør, at leve gennem hjertet, i og med naturen, i og med himlen, i og med jorden, i og med sjælen.
I den væren, i den ro, er der så meget styrke!!! Jeg ved det, for hun sørgede for at jeg mærkede det, jeg så det, jeg var det, og jeg var der. Her.
Hun inviterer til at du husker det, og hun hjælper dig at gøre det. At leve det.
Nøgleordene for den 6. søster er:
Peace, Transformation, Silent Power
Den 7. søster:
Åh disse søstre, sikke en gave!!!!! Længe siden jeg på den måde har oplevet det at male sådan. En total overgivelse til disse søstre, og hvad de ønsker af udtryk. Jeg er taknemmelig!!!
Og for mig en stor indre process. At være med og i. Snart bankede den 7. søster på. Undervejs i maleprocessen med de seks første søstre, har jeg mange gange været så rørt og berørt af deres energi, og også i manifesteringen af deres udtryk, at tårer har måttet løbe. Med den 7. søster løb tårer næsten konstant, der er så meget kærlighed i hendes udtryk, i hendes energi, det er så blidt og fuldt favnende, at man bare, jeg bare måtte overgive mig helt, og falde ind i min essens, min oprindelighed, båret og næret af hendes kærlighed.
Sådan er hun et udtryk på og for det smukke og stærke guddommelige feminine.
Men også en hyldest til Motherhood og Sisterhood, og er det rene klare billede på og også invitation til, at du og jeg, sådledes også for vores egen indre essens/kerne kan være denne uendelige kærlige moder. At vi er ren kærlighed. Vore hjerter kan synge sammen. Vore øjne kan smelte sammen. I see you and you see me.
Nøgleorden for den 7. søster er:
Motherhood, Endless Love, Shining
Denne min beskrivelse i ord af oplevelsen, og også af de 7 søstre, er blot lille, er blot toppen af isbjerget, og kun for at du får en fornemmelse. For der er meget mere af dem end disse ord.
De er alle efter eget ønske født i lyset af de syv søstre fra Plejaderne. Og derfor også bærere af energien fra denne stjernekonstallation. De er nøgler. De er søjler. Sammen danner de en fantastisk cirkel. Denne cirkel, denne sisterhood, har nu virket/arbejdet hos mig en tid. At være med dem er forløsende, løftende, healende, vækkende og berigende og meget meget mere.
Vælger man en af søstrene(maleriet) så vid, at med denne søster får du energien, og de specielle kvaliteter hun har, men alle søstrenes energi er derudover også lagret i hvert enkelt maleri, så de stadig selvom de skilles fysisk, arbejder som et hele, som en cirkel, uanset hvor de hver især befinder sig.