Sååå er der trukket lod blandt indsendte historier:0)
Tusinde tak alle sammen, det er vidunderligt at høre
om englenes arbejde hos jer TAK!

Den heldige vinder blev:

Helle Melina Pedersen!:0)

Tillykke!!!!!!

Du kan nu frit vælge din Christina Engel her:

http://nielsen-universal.dk/christinaengle

Skriv en mail til mig og fortæl hvem du vælger
og skriv din adresse:=)
Tillykke!

Og så må jeg bare bringe historien bag Christina Englen

 Torsdag den 26. juli 2007 syntes blot at være en ganske almindelig dag, men jeg tog fejl. Min datter Anni på dengang ni år, havde jeg afleveret hos hendes kæreste ven Emil, det var blevet aftalt at de skulle lege sammen den dag, jeg skulle først hente hende klokken to om eftermiddagen. Jeg tog hjem og hyggede mig med at lave glas. Om morgenen den dag, havde jeg tegnet en skabelon til en ny og meget meget smuk engel, den måtte jeg bare lave. Jeg var meget fordybet i dette kreative og berigende arbejde den dag, og englen fik jeg lavet i stort format og i et mindre format, det virkede så vigtigt at lave netop denne engel i glas.

Så måtte jeg af sted og hente Anni, bagefter tog hun og jeg ud til mormor og morfar, hvor vi hyggede os et godt stykke tid. Jeg havde slet ikke travlt med at komme hjem den dag.

Men sidst på eftermiddagen vendte vi dog snuden hjemad, hjem for at lave mad.

Som det før er sket for mig, fik jeg den indskydelse at køre en hel anden vej hjem. Vi kører på en grusvej og i stedet for at fortsætte, drejer vi til højre et sted hvor grusvejen deler sig. Jeg ved den ender ude ved hovedvejen, et andet sted end vi ellers ville være kommet ud hvis vi havde fulgt vejen ligeud og ikke var drejet til højre.

Ca 100 meter inden vejen ender, får jeg øje på en hest, jeg aldrig har set før, det er en stor smuk pinto, det vil sige en indianerbroget trefarvet hest, den går i en indhegning og græsser 100 meter borte lige på den anden side af hovedvejen hvortil grusvejen grænser op.

Da vi kører der, og der er ca. 100 meter til hesten og stedet hvor vejen stopper, løfter hesten hovedet, og kigger direkte på mig, og jeg kan virkelig mærke det, ryster med hovedet og vrinsker til mig, den løber helt hen til hegnet og står og venter på mig.

Aldrig har jeg oplevet noget lignende.

Mit hjerte banker, og jeg bliver grebet af en spænding jeg ikke kan forklare, da jeg når ud til hovedvejen, må jeg bare stoppe bilen, jeg siger til Anni at jeg bare må snakke med den hest, om hun vil med, det vil hun ikke og hun bliver siddende og venter på mig i bilen.

Jeg venter på at de biler der kører på vejen kører forbi, så jeg kan løbe over, og imens løber hesten frem og tilbage i indhegningen og vrinsker til mig. Jeg kan næsten ikke vente med at komme derover.

Endelig er der fri bane, jeg løber over vejen, en dyb grøft med vand skiller mig og hesten, den vrinsker igen til mig, og dens blik borer sig klart og insisterende ind i mig.

Jeg løber hen for enden af indhegningen og kan her stå, og han kommer hen til mig, ser mig dybt i øjnene, nulrer mine hænder med sin mule, insisterende, jeg er forvirret, ved ikke hvad han vil, mit hjerte hamrer, jeg føler sørgmodighed, er det min egen sørgmodighed over at jeg ikke har mine heste mere, hmm, jeg savner det, men føler også en stor glæde over vores kontakt, og føler at der er noget vigtigt jeg skal, skal jeg have hest igen, er det det, nej, ikke, der sker en masse i mig, mens jeg står der med hesten. Jeg kan ikke se det nu, men min opmærksomhed er vakt. Jeg takker ham, han hilser mig igen, og mens jeg går langs indhegningen følger han mig, og vrinsker indtrængende da jeg løber over vejen hen til bilen og Anni, han følger os da vi kører forbi og hjem.

Jeg har ingen fred, jeg føler mig rastløs, og kan ikke slippe oplevelsen med hesten, men kan heller ikke finde ud af hvad det skal fortælle mig endnu.

Jeg går som rundt i en anden verden og er forvirret og rastløs. Det næste jeg husker er dagen efter, midt på formiddagen, min mand ringer hjem til mig, og fortæller at der er sket noget forfærdeligt, jeg går hvileløst rundt med telefonen i min hånd, Christina tog livet af sig selv i går siger han, åh mine ben vakler, mit hjerte hamrer, tårerne springer i mine øjne, og jeg forstår nu hesten kom fra christina, med besked om at jeg måtte lytte.

Jeg siger vi kan snakke når du kommer hjem.

Jeg går rundt i vores hjem, uro er i min krop, følelser vælter op, billeder kommer til mig, jeg kan slet ikke finde ro.

Min mand kommer hjem, vi omfavner hinanden, dybt rørte.

Lidt senere sker det, lidt senere sker det, jeg ikke kunne finde ud af, jeg forstår det ikke først, men jeg bliver så fortvivlet, så ulykkelig, tanker og billeder fylder mit hoved, og da går det op for mig, at jeg gennemlever Christinas sidste stund, inden hun fuldfører sin beslutning.

Det er hårdt for mig at opleve, hendes fortvivlelse hendes ulykkelige tilstand, hendes store desperation, og samtidig hendes store kærlighed til dem hun elsker i hendes liv, som hun ønsker virkelig at kunne blive hos, men ikke kan, og hendes sorg og smerte, det at hun slet ikke mere kan se anden vej, den pinsel hun så længe har følt i sit indre, den fred hun sådan længes efter, men ikke kan finde, og er så langt fra, den kærlighed hun nærer til sine elskede, som hun ikke kan se, hun kan blive hos her, hun kan ikke finde anden vej, og den frygt hun samtidig føler ved at gøre det hun har planlagt, jeg mærker hendes angst, hendes frygt og samtidig hendes længsel efter fred, det kære væsen, jeg mærker også hvordan hun er fyldt op af medicin, som påvirker hende dybt, det smerter mig dybt og inderligt, det river og flår i mig, som det rev og flåede i hende, jeg græder og gør ondt, jeg ser, føler og oplever, Christinas smerte.

Da Christina fik ro

Afløstes dette af et stærkt ønske

Et meget insisterende ønske.

Et stort ønske for Christina, som hun ikke kunne gøre inden.

Et ønske om ord.

Ord til sin mand og til Nina.

Jeg får først fred, da jeg sætter mig ned og begynder at skrive Christinas ord.

Og det gør jeg så.

Intet andet er vigtigt, min familie vil sikkert sige, pyh jeg er godt nok en prøvelse at være sammen med, og ja jeg vil give dem ret, jeg har ikke været mig selv, og kan mærke at jeg ikke er færdig.

Jeg skrev Christinas ord ned, det der var så vigtigt for hende at sige for hun fik jo ikke sagt farvel, havde hun sagt det, kunne hun jo ikke gå ud og gøre det.

Det fylder meget for mig.

Jeg har ikke prøvet det har før, på den her måde.

Christina bliver rolig da jeg begynder at lytte og skrive

Jeg skrev, jeg lyttede

Jeg ringede til hendes mand

Sagde at jeg måtte tale med ham

Da han hørte hvad det handlede om

At jeg havde en besked fra christina

Ja forstår ham godt forstod han ingenting

Men sagde jeg kommer

Og han kom

Jeg måtte tage hans hånd

Og vi satte os på en bænk

Og jeg kunne sige mange ord fra christina for hun var lige der

Og han sagde til hende

Hvad der lå i hans hjerte

Og han fik det jeg havde skrevet ned

Fra christina

Det var svært for mig

Men jeg måtte

Den dag jeg så var til christinas begravelse

Var så smuk

Mens præsten stod ved christinas kiste

Så jeg hvordan engle kom ned

De stod i rundkreds omkring kisten

Og lavede en lysportal til Christina

Og så kom ærkeenglen Azrael

Og samtidig med præstens prædken som var smuk

Og indeholdt mange af christinas ord

Holdt Ærkeengel Azrael sin prædken

Og efter så jeg hvordan christina blev løftet op

Og blev et stykke tid oppe over sin kiste

Kiggede rundt

Mødte mig

Mødte mange som måske slet ikke ved det

Men hun så

Fredfyldt og i lys og i kærlighed

Og så

Som i en håndevending

Kan ikke beskrive det andet end

Kom der en lys hvivelvind

Som indhyllede hende

Og da den stoppede

Var hun der

Som den smukke lysengel hun er

Så smuk

Så stor

Så fantastisk

Jeg takker for at have set dette

Og hun har afleveret gaver

Til denne verden

Det er okay at hun sagde farvel

Og christina forlod kirken med englene

Som favner hende

I lys

Og i kærlighed

Jeg er glad

Og jeg er fredfyldt

Som Christina er fredfyldt

Og se herefter

Vidste og ved jeg

At netop denne glasengel

Måtte hedde

Christina Englen

Christina Englen:

Om du ønsker det vil christinaenglen tage dig i hånden,

Og gå med dig ind i det der smerter dig

Hun vil vise dig at du kan

Hun vil også vise dig

At bag denne smerte

Er lys

Og hun vil vise dig

At når du tillader dig selv at se og mærke din smerte

Og gå gennem den

Da vil du opdage at den rummer en gave til dig

Vi har alle vandret en vej
med så mange oplevelser
vi kan komme til
at lukke ned for det som smerter og har smertet
og på denne måde blokere for flowet i vores energi
for det fulde udtryk af den vi er
Christina englen
ønsker at tage os i hånd
og sammen gå ind i det der blokerer
for at sætte fri
så flowet kommer tilbage
og det er ikke nødvendigt mens i går
at mærke smerten, ej heller se den igen
favnet i hendes kærlighed og omsorg
fra den der ved
i tryghed
kan du gå med hende for at sætte fri:0) <3
Tak Christina!:0)

Så blev jeg forleden super rørt, glad og taknemmelig
for at vide at min børnebog ”Den usynlige verden”
har sin berettigelse i verden
og også hos og med sensitive børn
En dejlig mor Maria skrev til mig:

Anbefaling af den usynlige verden.

Den usynlige verden, er et fantastisk eventyr, som er fortalt fra hjertet. Udover at det er et fantastisk godt og velskrevet eventyr, er denne bog specielt god til sensitive børn.

Den er god til at, få børn til at sætte ord på det de selv oplever, få dem til at føle, at selv om man oplever/ser ting som andre ikke gør, er man ikke mærkelig. Denne pragtfulde bog, hjalp min datter med, pludselig at åbne sig op og sætte ord på, hvad det var hun oplevede og hvilke evner hun havde. Selv om vi som forældre ved, at vores børn er sensitive og har set afdøde og kan mærke folk sindsstemninger osv. kan det være svært, at sætte sig ind i, hvad det gør ved vores børn, at gå med dette alene. Det er en tung ”byrde” at gå med for sig selv og ikke have nogen at dele dette med. Denne glade og smukke fortælling, viser også, at det at være sensitiv kan være en smuk og dejlig gave at have. Fortællingen er humoristisk, spændende og man kommer virkelig til at holde af hovedpersonen Spilde. Når først man er i gang med historien, har børnene svært ved at slippe bogen og man kan ikke vente på der kommer en toèr. Jeg kan som forældre til et meget sensitivt barn varmt anbefale denne bog, den giver også os som forældre en bedre forståelse for den spirituelle verden.

Maria Rose Bækø-christensen

Se mere om min børnebog her: http://nielsen-universal.dk/den-usynlige-verden

De kærligste hilsner med ønsket om en velsignet smuk og dejlig aften
Arielle
og husk

Vær tro:0)<3
mod dig:0) <3